Smertehåndteringskursus
Det er naturligt at smerter tager vores opmærksomhed og derfor hurtigt kan blive styrende og begrænsende i vort liv. Når kroppen gennem længere tid har smertet udtrættes den og vores sind kan sidde fast i tanker om og et ønske om, at livet kunne være anderledes.
På kurset får du indsigt i disse mønstre, der ofte fastholder dig i gamle vaner, du får mulighed for at dykke dybere ned i sindstilstanden. Vi kan lære at drage omsorg for os selv – mærke at både kroppen og sindet kan blive forankret i en stabilitet hvor det kan blive muligt at handle opmærksomt fra.
Ved jævnligt at praktisere mindfulness med fokus på venlighed og medfølelse kan vi træne os selv i, at håndtere smerterne i stedet for at blive revet med af dem. Uanset forløbet, vil du få mulighed for at erfare, at der er en anden måde at møde dig selv og dit liv på.
Smertehåndteringskurset tager afsæt i min mangeårige erfaring som fysioterapeut, Fysio-Pilates, - og Mindfulness instruktør. Hver session indeholder blide øvelser der styrker og stabiliserer kroppen med et minimum af belastning på leddene. Derudover indeholder kurset guidede øvelser og meditation. Der vil blive udleveret guidede meditationer til hjemmetræning.
Formålet med kurset
- give dig en viden om kroppen, hensigtsmæssig træning og bevægelse samt om smerter for derved blive i stand til at kunne håndtere smerten på en mere hensigtsmæssig måde, og for at få mere kontrol.
- gennem en tydeligere kropsfornemmelse, at kunne mærke smerten og andre problematikker og lade det være en del af kroppen.
- give dig en øget stabilitet og styrke i kroppen. Du får mod til at kunne bevæge dig mere aktivt, også selv om der er smerter.
- opleve at det er muligt at bevæge kroppen mere end tidligere, og at sætte nogle opnåelige mål, som kroppen kan.
- få et øget aktivitetsniveau.
- blive i stand til at se lidt anderledes på dagligdagen og bryde den onde cirkel.
- Gennem viden og træning af få mindre smerter og øge livskvaliteten.
Inden opstart vil jeg tilbyde dig en individuel samtale for at afdække udfordringer og problematikker. Det er vigtigt, at du her oplyser om sygdoms- eller helbredsmæssige forhold, der kan være vigtige at medtænke i det videre forløb. Alle oplysninger behandles fortroligt.
Smertehåndteringskurset er et 6 ugers forløb af en varighed på 1,5 time 2 gange om ugen.
Et 18 timer undervisning- og træningsforløb.